Brudeparsarrangement

Går I i giftetanker?
 
Sommertiden er højsæson for bryllupper. Der er utvivlsomt også par i Hornbæk sogn, der er ved at planlægge bryllup. Og i den forbindelse er der mange spørgsmål, der melder sig. Skal det foregå i en kirke eller på rådhuset? Skal man holde et lille stille bryllup eller skal alle sejl sættes til på den store dag. Hvilke salmer skal vi synge? Hvilken musik skal der spilles? Hvilke praktiske ting skal man huske at tage sig af?
De fleste af disse spørgsmål kan vi i kirken være behjælpelige med at tage stilling til. Præster og personale ved Hornbæk kirke arrangerer tirsdag d. 14. april en informationsaften for kommende brudepar. Vi mødes i sognehuset kl. 19 og taler om ritualer og former og organisten hjælper med at præsentere et udvalg af gode salmer til brug ved bryllupper. Herefter går vi over i kirken, hvor kirketjeneren vil fortælle om muligheder for kirkepyntning og organisten vil spille nogle musikstykker, som er egnede til bryllupper.
Der bliver endvidere mulighed for at aftale tid for en samtale med den præst, der skal foretage vielsen.
Der serveres et let traktement i sognehuset i forbindelse med arrangementet. Af hensyn til dette beder vi om tilmelding til kordegnekontoret senest onsdag d.  8. april. Man er velkommen uanset om man allerede har aftalt tid for vielse eller bare overvejer at gøre det.
Præster og personale ved Hornbæk Kirke
Ophavsret: