Koncert 5. april kl. 16.30


Søndag den 5. april, Palmesøndag, skydes påsken i gang i Hornbæk Kirke med messingtoner af allerfineste karat. 
Dania Brass Quintet spiller koncert, og med sig har de sopranen Angelica Asp. Dania Brass Quintet ledes af Messingprofessor Emeritus Mogens Andresen, der også selv spiller i kvintetten, og tæller, foruden 3 fuldtidsprofessionelle messingblæsere der bl.a. virker ved Den kgl. Livgardens Musikkorps, også tidligere solotrompetist i Det Kgl. Kapel, Ketil Christensen. 

Dania Brass Quintet glæder sig til at tage publikum med en tur tilbage til renæssancens Italienske toner, hvor sangerinden Angelica Asp bla. vil synge Monteverdis "Si Dolce" akkompagneret af messingkvintet og orgel. Siden et smut forbi J.S. Bach og til Danmark og Thorvald Hansens Messingkvintet for til sidst at spille musik af mere moderne karakter. Undervejs vil man også støde på toner, der hører påsketiden til, og kirkens organist Jan Reich vil tillige medvirke på orgel.

Indled påsken til tonerne af messingklang i kirkerummet og kom til Hornbæk Kirke til en dejlig oplevelse.

Koncerten finder sted i Hornbæk Kirke, søndag den 5. april kl. 16.30, og der er gratis adgang

Ophavsret: