Præsten har ordet

Nytår
 
Det er nu mærkeligt med årstal. Det er jo i grunden bare døde tal. Meget ofte bruger vi i stedet vore egne personlige tidsregninger. Det skete det år, vi holdt fars 75 års dag, det skete et år efter at vi fik vores første barn, det år vi fik vores nye bil, det år vi var på Bornholm.
Og snakker vi med andre, finder vi ud af, at det år, JEG blev student, var året før DE blev gift, og året efter HANS morfar døde. Mærkedage, fødselsdage, skelsættende begivenheder, ubesværet jonglerer vi rundt med hver vore individuelle minder og erindringer, rækker af afgørende øjeblikke som til sammen udgør din og min personlige tidsregning.
Jovist, selvfølgelig sætter vi vore tidsregninger på den fælles formel, årenes tal - men årstallet er egentlig fuldstændig neutralt, underordnet og intetsigende. Det er derimod de mærker, det levede liv har sat i året, der tæller og taler til os, når vi gør status. Her tæller selvfølgelig også de kollektive minder og mærkedage, det vi er fælles om at have set, mærket oplevet, når årsopgørelsen skal afsluttes.
 
Vi, der går i kirke nytårsdag, går vi ind i det nye år gennem kirkedøren. Indgangen til det rum, der gennem århundreder er beboet af mennesker og Gud selv. Vi begynder med at byde året velkomment. Ikke som det år, hvor alt skal afhænge af os og vores stærke karakter, vores evne til at skabe forandringer og forbedringer i vores eget liv. Vi byder året velkomment som Herrens år. Vær velkommen Herrens år. Vi begynder året med bøn. Med Fadervor. Og så er perspektivet et andet. Nu er det ikke risikoen for at fortiden og vort gamle jeg vil indhente os. Gud selv tager imod os med vores fortid, vort anløbne gamle jeg. Det er ikke fortiden, der kan indhente os. Gud henter os ind i sin fremtid. I sit nye år med os. Året er Herrens. Og vi lægger det i hans hånd, når vi beder, Ske din vilje. Komme dit rige.
 
Og med den bøn kan vi tage imod det nye år med glad forventning eller mere tøvende, som en opgave der skal løses eller en gave der skal nydes, men under alle omstændigheder i tillid til, at året er Guds år og at han vil være med os, uanset hvordan det år bliver. Ja, at Han vil være med os, også tværs igennem døden, når den kommer, at Han vil give os opstandelse og evigt Liv. 


Af sognepræst Bodil Olesen

Ophavsret: